FORNYELSESLEDER - Et fem modulers udviklingsforløb funderet i Teori U

 

Dette forløb over 6 måneder er en mulighed for at udvikle dit lederskab i kunsten at skabe et felt, hvor et fremtidigt potentiale kan komme og slå rod i nu’et.

Målet er at blive god til at tage lederskab i situationer, hvor fornyelse er påkrævet.

Det er for dig, der ser dig selv som et vigtigt redskab i den fornyelse, du
ønsker at skabe.

Forløbet hjælper dig til at holde et dobbeltperspektiv på dig selv og andre. Som den du/de er, og som den du/de kunne blive. Den bedste udgave - det største potentiale.

Forløbet FORNYELSESLEDER har rødder i Otto Scharmer’s Teori U og den begrebsverden, der knytter sig til denne banebrydende
tilgang til fornyelsesprocesser.

Udbytte
Udbyttet er viden om og erfaring med selve U-processen og styrkelse af den enkeltes egne lederskabskvaliteter.

Du vil blive styrket i 4 nøglekvaliteter:

  • Indsigt i fornyelse
  • Nærvær
  • Sam-skabelse
  • Personligt lederskab

Nøglekvaliteterne har til formål at styrke dit fornyelseslederskab, og at give dig et fundament for at skabe gode resultater såvel som gode processer i dit arbejde med fornyelse.

Forløbet tilbyder en værktøjskasse, der giver redskaber til hver af nøglekvaliteterne. Redskaberne taler til flere menneskelige dimensioner: tanke, følelse, intuition og krop.

Du bliver en del af et stærkt netværk af personer, der under og efter forløbet vil kunne støtte dig i dit arbejde med fornyelsesprocesser.

Indhold
Uddannelsen er designet som en U-proces, hvor du gennem forløbets moduler vil arbejde med et fornyelsesprojekt.

Forløbet består af følgende 5 moduler:

På hver kursusgang vil der introduceres til nye forståelser og redskaber,
der relaterer sig til Teori U.

Forløbet støttes af et individuelt coachingforløb, der hjælper dig til at omsætte nye indsigter og redskaber i fornyelsesprojektet og til din hverdag.

Forudsætninger for deltagelse er en interesse i fornyelse og en villighed til at inddrage sig selv som person, som et vigtigt redskab i fornyelsen.

Metode og form
Otto Scharmer’s Teori U udgør hovedfundamentet i efteruddannelsen, hvilket afspejles i undervisningsformen.Undervisningen vil tage form af et drivhus/laboratorium, hvor faglige oplæg, øvelser og egne erfaringer blandes i nærværende samtale-, reflektions- og værens-felter.

Forløbet rummer et væsenligt element af personlig udvikling og er derfor suppleret af inspiration fra psykologi og kropsdynamiske tilgange samt fra meditativ opmærksomheds- og nærværstræning.

Pris
Prisen for uddannelsesforløbet inklusiv coachingforløb (4 sessioner) er 17.000 kr.

Prisen for uddannelsesforløbet eksklusiv coachingforløb er 15.000 kr.

Prisen for kursusforløb, 4 coachingsessioner og 4 halvdags opfølgningsgange er 20.000 kr.

Hvis du er interesseret i at vide mere om vores udviklingsforløb, så ring 2010 2001 eller kontakt os her

Ansøgningsskema til udviklingsforløbet.