'U' funderet afdelingsseminar
En måde at komme igang med at gøre brug af Teori U er, at bruge tilgangen på et afdelings- eller projekt-team seminar.
Det er en aktivitet som allerede er en integreret del af organisationens liv, og formålet med seminaret passer som fod i hose med Teori U og det som U-tilgangen kan bidrage med, bl.a.:
- En struktur for seminaret - bag ved ethvert seminar ligger der en struktur. Spørgsmålet er om og hvordan den struktur understøtter at enkeltdelene skaber en meningsfuld helhed. En struktur der skaber en progression undervejs, konkrete output som afrunding og en oplevelse, der gør at investeringen i seminaret giver et konkret afkast i månederne efter. U tilgangen er et ret godt bud på en sådan struktur.
- Inspiration til at komme igang og komme dybere - for eksempel i form af et kort oplæg om det at møde fremtiden og hinanden fra et lidt dybere sted.
- Aktiviteter og værktøjer - et seminar består typisk af en række forskellige enkeltdele. Med Teori U kan du få et samlet sæt af aktiviteter, hvor vi tager udgangspunkt i værktøjer og øvelser, som passer ind i hinanden. Du bestemmer selv hvor dybt, bredt, højt I skal gå. Vores Teori U redskabskasse kan bringe jer ud af boksen, ind i det væsentlige - og Teori U behøver slet ikke blive nævnt.
- En handlingsrettet afrunding - når alt kommer til alt, så er teambuilding og en god stemning en vigtig forudsætning for et godt seminar. Men uden konkret handlingsrettet afrunding sidder ikke bare chefen, men sikkert også alle andre, tilbage med et behov for at se, hvordan vi bruger det vi har "opdaget" om fremtiden og hinanden. De to ting har Teori U et rigtigt godt bud på.
Vi har gode erfaringer med at bruge Teori U i forbindelse med afdelings- og team-seminarer og har 10 års erfaring med Teori U at trække på i processen før, under og efter et seminar.
Kontakt os for en uforpligtende snak om, hvilke spørgsmål og tanker I måtte have omkring brugen af Teori U i forbindelse med et afdelings-seminar eller tilsvarende. I kan kontakte partner Carsten Ohm på 2010 2001.

